Öppet hus inbjudan 26 juni

 

DU ER INVITERET !
til vort ÅBENT HUS arrangement, hvor du kan afprøve vore interaktive designs for Snoezelen, se videoer af deres brug, samt høre om vore erfaringer fra designprocessen gennem de sidste 3 år.

26.juni kl.14:00–18:00
Safirens upplevelsehus, Nordmannagatan 6, Malmö

Tilmelding ikke nødvendig, men velkommen
Henrik Svarrer Larsen, Design  lead, henrik.svarrer.larsen@certec.lth.se                      

Svensk-dansk udvikling af interaktivt design for sanserum.

På tværs af Øresund har børn, pædagogisk personale, teknikkere og designere sammen udviklet ny interaktiv teknologi for sanserum. De kropskloge og sanselige designs åbner nye muligheder for mennesker med funktionsnedsættelser.

Interaktive teknologier spiller en større og større rolle i alle sider af vores hverdag; også vor fritid. Men kommer den alle til gavn og hvordan bør den være? Et 3-årigt udviklingsarbejde – kaldet SID Sanselighed, interaktivitet og delagtighed – har gået på opdagelse i mulighederne for at også sanserum kan beriges gennem interaktiv teknologi.

I projektet har man udviklet en stribe nye designs, der ikke alene kan reagere, men også være kropskloge og mere sanselige end fx skærme og trykknapper. Designene er ganske forskellige: en vandseng hvor man kan udfolde lyduniverser ved blot små bevægelser; en kasse der får et indre liv når man er tæt på; en pude der lyser op hvor man trykker; en lysflade man kan ælte; en stor gymnastikbold, der med indre lys og lydlag svarer varieret på det blot at læne sig. Disse design ikke alene beriger en pædagogisk praksis, de giver også bud på hvordan IT-i-alting i fremtiden kan tænkes at give oplevelser, der er mere sanselige end dem vi i dag kender fra f.eks. mobiler og bevægelsespil såsom Wii og Kinect.

Designene er udviklet i et tæt samspil mellem børn med udviklingshæmning, pædagoger, ergoterapeuter, teknikkere og designere i Øresundsregionen og for at forankre designudviklingen hos børnene og den pædagogiske praksis er også nye designprocesser udviklet. Øresundsregionen står specielt stærk indenfor dette designfelt og derfor har det været naturligt at alliere sig med kræfter fra designforskningen. Udviklingsarbejdet er således etableret af CERTEC/LTH,  i samarbejde med Furuboda KompetensCenter samt FUB,  mens det er finansieret af Allmänna arvsfonden og Gentofte Kommune.